Lige som en kort opfølgning på mit senest indlæg hvor jeg bl.a. kommer ind på hvordan serverne bliver dybere og dybere, så har Sun lavet en ny model af deres Modular Datacenter container ved navn Sun MD D20.
Arkiv for kategorien ‘Sun’
Ny model af Sun MD
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 20 september 2008 kl. 17:50
Der er endnu ingen kommentarer
Sun, Blackbox & branding
Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 30 Januar 2008 kl. 22:50
Der er endnu ingen kommentarer
I går annoncerede Sun at de har omdøbt deres mobile datacenter, tidligere kendt som Blackbox, til Sun Modular Datacenter (forkortet til Sun MD S20). En navneændring der kommer efter et år hvor der er gjort en massiv indsats for at markedsføre og brande deres nye produkt i form af en verdensomspændende turne hvor produktet er blevet vist frem samt har opnået stor mediedækning indenfor branchen.
Kulmine bliver til datacenter
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 24 november 2007 kl. 3:48
Der er endnu ingen kommentarer
Det er ikke blevet til så meget blogging på det seneste, undskyldningen er den sædvanlige - travlhed
Anyway, jeg forsøger som sædvanlig at komme op på hesten igen og få samlet op på nogle af de mest interessante ting der er sket siden sidst.
En af de ting jeg er faldet over er Sun’s nyhed om at de i samarbejde med 10 andre virksomheder transformerer en gammel kulmine i Japan til et datacenter.
Google containerpatent
Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 11 Oktober 2007 kl. 0:04
Der er endnu ingen kommentarer
I går kom der en chokerende nyhed frem om at Google har fået godkendt et patent på design af modulbaserede datacentre ved brug af almindelige containere.
Patentet kommer som et chok fordi datacenterindustrien i år specielt har haft stor fokus på mobile datacentre, grundet nye tiltag fra Sun med deres Blackbox container og Rackable med deres Concentro samt ICE Cube containere.
Første Blackbox på plads
Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 18 Juli 2007 kl. 16:54
Der er endnu ingen kommentarer
Som jeg for nylig skrev om, så skulle Stanford have den første Blackbox. Den er nu blevet leveret og monteret, hvilket de har taget et par billeder af samt lavet en meget kort lille video ud af (ca. 2 minutter optaget af deres webcam).
Billeder / video kan findes på SLAC’s side.
Skræddersyede Blackbox-løsninger
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 7 Juli 2007 kl. 13:35
Der er endnu ingen kommentarer
Den canadiske datacenteroperatør eNation har annonceret at de tilbyder skræddersyede mobile datacentre, baseret på Sun’s Blackbox (læs mere her og her).
I følge en udtalelse fra eNation’s salgsdirektør er der stor interesse i de mobile datacentre (som Sun og Rackable har promoveret meget på det seneste), men mange har måttet indse at det ikke er så “plug and play” som det virker. eNation’s rolle vil derfor være at stå for at specialindrette containerne med indhold samt opsætte dem ude hos kunderne. Umiddelbart kan man konkludere at en del af det smarte ved de mobile datacentre forsvinder, hvis arbejdet omkring implementeringen af en Blackbox er for omfattende og Sun ikke selv bistår i denne proces.
Stanford får den første Blackbox
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 23 Juni 2007 kl. 15:10
Der er endnu ingen kommentarer
I næste uge modtager SLAC (Stanford Linear Accelerator Center), en del af Stanford University i USA, en over 10 ton tung 20-fods container fra Sun - nærmere bestemt den første Sun Blackbox der kommer ud til en kunde.
SLAC skal være betatester af det nye mobile datacenter, og har valgt at tage springet eftersom de er ved at have udnyttet køle- og strømkapaciteten i deres datacenter fuldt ud. Tilføjelsen af den nye Blackbox vil booste deres kapacitet med godt en tredjedel.
Blackbox jordskælvstestet
Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 13 Juni 2007 kl. 11:58
Der er endnu ingen kommentarer
En af de lækre finesser ved Sun’s mobile datacenter, Blackbox, er deres støddæmpningssystem som skal forhindre skader under transport af containeren.
Systemet fungerer således at rackskabene er affjedret i toppen og bunden, så hele containeren kan tåle at blive tabt 15 cm ned på en hård overflade, med udstyr indeni, uden at noget skulle tage skade. Teknikken er meget innovativ, og Sun har ansøgt om patent på teknikken. Det kunne tænkes at det ikke udelukkende var en brugbar metode i mobile datacentre, men også i datacentre placeret i områder der hyppigt rammes af jordskælv.
Opdatering på Sun Blackbox
Skrevet af Sune Christesen søndag d. 1 april 2007 kl. 13:47
Der er endnu ingen kommentarer
Til dem der skulle være interesseret i yderligere oplysninger samt video/billeder af Sun’s Blackbox projekt som jeg bloggede om forleden, så har jeg fundet et par interessante sider.
Først og fremmest lidt videoer på YouTube:
- Tour of Project Blackbox (Dave Douglas) #1
- Tour of Project Blackbox (Dave Douglas) #2
- Inside Sun Microsystem’s Project Blackbox
Dernæst et par blogs med billeder:
- A close look at the Blackbox
- Sun BlackBox Tour
Der har på det seneste været en del snak om mobile datacentre, efter at Sun er gået i gang med deres “Blackbox” projekt. Det er som sådan ikke nyt at indrette en container til at huse rackskabe og servere, og der findes flere virksomheder der har specialiseret sig i at indrette mobile datacentre i lastbiler, men derfor finder jeg nu emnet meget sjovt alligevel.
Sun er gået i offensiven efter offentliggørelsen af Blackbox sidste år, og er i øjeblikket i gang med en promotion tur gennem USA, hvor containeren fremvises for interesserede. Der er dog mange som mener at produktet er stærkt overvurderet, og slet ikke så innovativt som Sun får det til at fremstå, da der allerede findes en del mobile løsninger.



