http://www.sunech.com/

Arkiv for kategorien ‘Hosting’

Server Hosting vs. Dedikeret Server


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 8 august 2008 kl. 13:06
Der er 3 kommentarer
Kategorier:
Hosting
Servere

Jeg synes tit jeg støder på kunder eller debatter der rejser spørgsmålet om hvor vidt en dedikeret server eller hosting af egen server er den bedste løsning. Der er ikke noget 100% entydigt svar da det afhænger af det konkrete behov, men afledt af en debat på Amino forleden vil jeg prøve at skrive lidt om de fordele og ulemper der umiddelbart er ved de respektive løsninger.

(more…)

Datacenter videopræsentationer


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 19 Januar 2008 kl. 17:56
Der er 2 kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre
Video

På TechTarget er der blevet lavet en opsummering af hvad der skulle være de 10 mest interessante datacenter videopræsentationer. Godt nok er et par af videoerne interessante og et kig værd, men et par af dem er også dødkedelige og ikke værd at samle på - så alt taget i betragtning så skal det nok nærmere betragtes som 10 tilfældige videroer relateret til datacentre.

(more…)

Fejlfakturering på 37,5 millioner


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 16 Januar 2008 kl. 10:06
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting

Ja jeg troede heller ikke helt på overskriften da jeg så den, men det er altså sandt nok. Den store amerikanske webhosting udbyder DreamHost foretog i forgårs en fejlfakturering af deres kunder på omkring 37,5 millioner kroner som de automatisk har trukket via kundernes kreditkort.

(more…)

Mærkevarer & kvalitet


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 3 september 2007 kl. 23:23
Der er endnu ingen kommentarer

Vi udlejer som de fleste ved dedikerede servere til nogle ret fornuftige priser, af en god kvalitet og med nogle ret fleksible konfigurationer. Størstedelen af vores egne og udlejede servere er konfigurationer vi selv har skræddersyet og samlet, mens størstedelen af de servere vores kunder får hostet hos os er færdigbyggede mærkevareservere (Dell, HP, IBM, Intel, Fujitsu-Siemens - you name it).

En skepsis man ofte støder på ved folk, er at de finder skræddersyede systemer (dvs. hvor komponenterne er indkøbt separat og samlet i et kabinet) uprofessionelle og af lav kvalitet. Det er en skepsis der er fuldstændig uberettiget, og som jeg hellere end gerne vil slå ud af hovedet på folk.

(more…)

Et kig på AISO


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 25 august 2007 kl. 13:47
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Miljø
Strøm

SearchDataCenter.com har skrevet en artikel omkring hostingvirksomheden AISO’s datacenter (Affordable Internet Services Online), som udmærker sig ved at være meget miljøvenligt og på mange måder ret primitivt.

(more…)

Katastrofal datacenterflytning


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 3 august 2007 kl. 17:43
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre
Servere

For næsten en uge siden skulle Hostway flytte knap 4.000 dedikerede servere fra Miami til et nyt datacenter i Tampa (Florida, USA), og det gik langt fra som forventet. Den forventede nedetid var max 12-15 timer men her snart en uge efter, er flere kunder fortsat ikke kommet i luften igen.

(more…)

365 Main nedbrud


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 30 Juli 2007 kl. 22:49
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Strøm

Den amerikanske datacenteroperatør 365 Main, med i alt 6 datacentre og hjerte i San Francisco, oplevede sidste tirsdag et alvorligt strømnedbrud i deres store datacenter i San Francisco. Nedbruddet berørte bl.a. Technorati og Second Life, men førte også straks til dannelsen af rygter omkring hvad der egentlig var sket.

365 Main vurderede efter hændelsen at op mod 20-40 % af deres kunder i det pågældende datacenter blev berørt af nedbruddet, som varede i 45 minutter.

(more…)

Vækst i datacenteraktier


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 4 Juli 2007 kl. 19:18
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre

Rich Miller fra Data Center Knowledge har lavet en sammenligning af aktieudviklingen blandt de store amerikanske datacentre, som underbygger den store vækst industrien oplever i øjeblikket (på trods af enkelte med negativ udvikling).

(more…)

IPv4 opbrugt i 2012?


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 8 Maj 2007 kl. 13:13
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
IT

Jay Westerdal fra DomainTools blog har skrevet et interessant indlæg omkring IPv4 efter at have læst en rapport om emnet. Jeg har ikke selv læst hele rapporten i gennem, men har skimmet enkelte afsnit i gennem og det virker umiddelbart meget interessant.

(more…)

SaaS presser investeringer i vejret


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 30 april 2007 kl. 16:25
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre
IT

eWEEK har skrevet en interessant artikel omkring de udfordringer softwareproducenter går i møde i fremtiden, hvor SaaS (Software as a Service) kommer til at spille en større rolle.

(more…)

Fysisk sikkerhed - truslen indefra


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 24 april 2007 kl. 15:24
Der er endnu ingen kommentarer

Alarmer, videoovervågning, biometrisk adgangskontrol, pinkoder, adgangskort, nøgler, vagtværn, indgangssluser og pansrede døre - der er mange forskellige virkemidler til fysisk at sikre datacenterfaciliteter mod hærværk, tyveri og lignende, men hvad hvis truslen kommer indefra og dermed kan omgå samtlige sikkerhedsforanstaltninger?

Datacentret California Independent System Operator (Cal-ISO), som administrerer størstedelen af statens elnet, blev for nylig stillet overfor denne problemstilling. I følge denne artikel lykkedes det for en misfornøjet tekniker der havde været ansat gennem en anden virksomhed at komme ind i datacentret og afbryde strømmen til hele datacentret, efter først at have forsøgt at logge sig på deres IT system. Her var hans adgang dog blevet fjernet, men hans fysiske adgangskort til datacentret virkede tilsyneladende stadigvæk og han havde derfor adgang til datacentrets nødafbryder.

(more…)

Manglende interesse for miljøvenlig hosting?


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 24 april 2007 kl. 13:41
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre
Miljø

CRN bragte tidligere i dag en historie med overskriften “Ingen interesse for miljøvenlig hosting”, omhandlende den danskejede hostingvirksomhed Servage der har forsøgt sig med et miljøvenligt webhotel.

Det miljøvenlige webhotel skulle udmærke sig ved at Servage garanterede at kundens strømforbrug blev dækket via vedvarende energikilder (genereret via f.eks. vind-, vand- eller solenergi), mod at kunden så skulle betale 7,5 kr. ekstra pr. måned. I følge artiklen har produktet dog ikke haft nogen videre stor succes, og kun nogle få hundrede kunder skulle have tilsluttet sig idéen.

(more…)

Dagens brok - SWsoft & Cybercity


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 19 april 2007 kl. 14:23
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Brok
Hosting

Noget skal der jo blogges om, og i mangel på bedre så har jeg to brokhistorier i dag.

SWsoft - Plesk til Linux Debian
For næsten to uger siden blev Linux Debian 4.0 / Etch frigivet som stable, en dag som vi havde set frem til med stor glæde her i firmaet. Imidlertid har det indtil videre ikke været den fornøjelse vi regnede med.

Vi sælger en hel del servere til reklamebureauer, webudviklere og lignende med kontrolpanelet Plesk, som gør det nemt og effektivt for dem at administrere deres kunders webhoteller, mens de overlader driften af selve serveren til os. SWsoft der laver systemet er ikke ligefrem kendte for at være hurtigere eller effektive, så vi forventede ikke at Plesk ville være klar til Debian Etch fra starten, og regnede således med fortsat at levere Plesk systemer baseret på Debian 3.0 / Sarge.

Det er dog heller ikke muligt nu, eftersom SWsoft har dummet sig gevaldigt. SWsoft har pga. den manglende kompatibilitet med Etch valgt helt at lukke for adgangen til Debian pakkerne som deres autoinstaller bruger, da der har været problemer med folk der har forsøgt at installere på, eller opgradere til, Etch frem for Sarge. Det skal så åbenbart gå ud over os alle sammen, så også folk der helt bevidst forsøger sig med Sarge ikke kan få Plesk installeret via autoinstalleren.

Indtil videre har Debian været deaktiveret i Plesk i godt og vel en uge, og at dømme ud fra de beskeder man har set fra deres kundeservice forventes der at gå endnu en uge før pakkerne er klar og optimeret til Etch. Vidunderligt.

Cybercity - Centralskift
Jeg har gennem en del år efterhånden haft en Cybercity ADSL 2048/512 linje, som jeg flere gange har forsøgt at få opgraderet til hurtigere hastighed uden held. Hver gang har jeg fået at vide at det ikke var muligt fordi jeg var på en TDC central men at jeg snart ville få muligheden, og de lovede mig sågar at de ville kontakte mig når det blev muligt.

I dag var en kammerat der arbejder ved Cybercity så venlig at tjekke om jeg kunne få hurtigere hastighed via TDC centralen, og det viste sig så at Cybercity rent faktisk har en central her i byen, men at de bare ikke havde den dengang jeg blev kunde. Grunden til at jeg så gang på gang er blevet afvist er blot at medarbejderne ikke aner en pind om hvordan de får skiftet en over på deres egen central, og det derfor var nemmere blot at bilde kunderne noget ind.

Det kan dog ikke komme bag på nogen, Cybercity’s support og kundeservice har aldrig imponeret mig, men nu er der forhåbentlig et centralskift på vej :)

Interxion udvider kraftigt


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 13 april 2007 kl. 21:54
Der er 3 kommentarer

Der kommer konstant nyheder om datacenterhandler, byggerier, udvidelser og lignende i USA, men det er relativt sjældent at man ser den slags nyheder i Europa, så når de endelig kommer må de hellere viderebringes.

I USA er der en del store koncerner der ejer mange datacentre over hele landet, mens vi her hjemme i Europa ikke har nær så mange operatører som dækker hele Europa (eller i hvert fald de mest væsentlige lande). Vi har dog enkelte i form af bl.a. Redbus, IXEurope og Interxion, hvoraf sidstnævnte er den største med i alt 22 datacentre fordelt på 11 lande (mens Redbus har 19 fordelt på 7 lande og IXEurope har 14 fordelt på 4 lande).

(more…)

Cebit 2007 veloverstået


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 17 Marts 2007 kl. 2:19
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Datacentre
IT

Endnu en gang gik turen til Hannover i Tyskland for at besøge årets Cebit messe, med henblik på en god blanding af gode oplevelser samt inspiration og kontakter til firmaet.

Generelt hører man konstant om Cebit’s tilbagegang og hvordan de store producenter vælger messen fra, dog kan det stadig varmt anbefales at tage der ned, der er rigeligt at se på og masser af kontakter at skabe.

(more…)