Arkiv for kategorien ‘Bloggen’
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 3 Juli 2010 kl. 13:40
Der er endnu ingen kommentarer
Grundet min stilhed her, på DCM bloggen og øvrige steder hvor jeg ellers før har været aktiv, kunne folk jo til forveksling tro at jeg havde stillet træskoene - det er nu heldigvis ikke tilfældet
Jeg har de sidste måneder desværre døjet med nogle smerter i begge håndled, hvilket har gjort at jeg har måttet minimere min aktivitet foran computeren mens jeg har forsøgt mig med alverdens behandlingsformer.
Det er ikke helt gået i orden endnu, men dog blevet så meget bedre at jeg efterhånden kan holde til at arbejde igen. Derfor blot denne korte opdatering, mens jeg er godt i gang med at give den gas med tre måneders forsømt arbejde. Der er sket meget i de sidste par måneder, og om jeg vil blogge om nogen af de ting eller blot køre videre fra nu af ved jeg endnu ikke. I første omgang er mit fokus på lige at komme oven på med arbejdet først, det er ikke fedt at alt har været mere eller mindre på pause de sidste tre måneder når man ellers havde masser af spændende ting at arbejde med
God sommer folkens.
Skrevet af Sune Christesen mandag d. 24 december 2007 kl. 16:40
Der er endnu ingen kommentarer
I aften skal der andesteg indenbords og året er så småt ved at være ovre.
Det er tid til at reflektere oven på det forgangne år. Et rigtigt godt et endda.
(more…)
Skrevet af Sune Christesen søndag d. 8 Juli 2007 kl. 0:27
Der er endnu ingen kommentarer
Jeg har lavet et par mindre rettelser på bloggen i løbet af de seneste par dage som primært skal gøre den nemmere at finde rundt på, men også gerne gøre den brugbar på andre måder end blot som en informationskilde.
Jeg har derfor fået tilføjet de første “værktøjer” til siden, som er små webbaserede applikationer der kan lette nogle af hverdagens arbejdsopgaver.
(more…)
Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 28 april 2007 kl. 13:04
Der er endnu ingen kommentarer
Skrevet af Sune Christesen søndag d. 11 Marts 2007 kl. 21:30
Der er 1 kommentar
Jeg har længe villet i gang med at blogge, men har aldrig rigtigt fået taget mig sammen. Undskyldningen har som regel været at jeg selv ville sætte mig ned og få programmeret en blog, men tiden har aldrig rigtigt været der til at komme i gang med det.
Derfor tog jeg mig langt om længe sammen til at få downloadet Wordpress, og det var faktisk endnu nemmere at komme i gang med end de skriver på deres side - installationen tager ganske få minutter og systemet er nemt at arbejde med. Så hvis du også er skabsblogger og endnu ikke har taget dig sammen endnu, så se bare at komme i gang med Wordpress.
At få det integreret med eget tema var lidt mere bøvlet (og der er vist et par fejl jeg mangler at få rettet endnu), men det gik da nogenlunde. Dem der kender mig ved at jeg selv programmerer på Microsoft platform, så at valget faldt på en PHP løsning var lidt af et kompromis
siden kører dog på Microsoft platform (IIS6).
Min blog vil primært komme til at handle om iværksætteri og hosting, men jeg vil formodentlig også skrive om andre IT relaterede emner samt ytre min mening hver gang der er noget der sætter mit pis tilstrækkeligt i kog.
Jeg er spændt på om jeg får tid til (og tager mig sammen til) at skrive regelmæssigt, men jeg skal gøre et ihærdigt forsøg :), og håber at mine skriverier kan interessere folk.