http://www.sunech.com/

Data Center Privacy Map


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 1 Marts 2010 kl. 23:37

Tidligere i dag faldt jeg over et interessant værktøj frigivet af Forrester Research, der indekserer en stor del af verdens forskellige lande efter den juridiske grad af databeskyttelse der er i landet. Umiddelbart er det jo selvfølgelig ment som en lille viral appetitvækker for at få folk til at købe nogle af Forresters relevante data, men det er nu alligevel i sig selv også et interessant lille værktøj.

Værktøjet kan findes her, og fungerer ved at man kan se et kort eller en liste over de indekserede lande samt deres niveau af databeskyttelse. Ved klik på landet kan man efterfølgende se en række punkter som landene er blevet vurderet ud fra.

Jeg har tidligere overvejet at implementere nogle lignende kriterier på Data Center Map og lave en form for site selection funktion, inspireret af John Rath’s whitepaper fra 2007, der skulle kunne give brugerne mulighed for enten at søge på specifikke lande/områder eller datacentre som levede op til nogle specifikke krav. Ud over databeskyttelse går tankerne lidt på klimaforhold, naturkatastrofer, lønniveau, uddannelsesniveau, adgang til miljøvenlig strøm, forbindelse til omverdenen samt prisniveau på strøm/ejendomme/colocation og andre relevante faktorer.

Data Center Map bruges rigtigt ofte af virksomheder der leder efter offsite lokationer til disaster recovery eller etablering i en anden verdensdel, hvor de ofte blot har nogle forudsætninger og mangler den lokale indsigt, som sådan et værktøj kunne være rigtigt nyttigt til. Her ud over kunne der helt sikkert også komme en del viralt buzz (som Forrester tilsyneladende også satser på med deres værktøj) ud af det, der ville sende nogle relevante besøgende til siden. Der ligger dog en del arbejde i at indsamle samt løbende at opdatere de relevante data, så indtil videre er idéen sat lidt på standby til fordel for de idéer der er nemmere at realisere og kan kobles direkte sammen med indtægter til bundlinjen. Men hvem ved? Måske kommer det en gang i fremtiden :)

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar