http://www.sunech.com/

Cloud Exchange


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 19 Januar 2010 kl. 21:50
Kategorier:
IT

Der har været nogle interessante skriverier på det seneste omkring begrebet “cloud exchange”, bl.a. i relation til Amazons lancering af Spot Instances hvor de sælger overskudskapacitet på deres EC2 platform til højestbydende. Det interessante ved begrebet cloud exchange ville så være at virksomheder, måske ikke nødvendigvis kun kommercielle cloud udbydere men også private virksomheder, universiteter etc. med overskudskapacitet i perioder, ville kunne sælge deres overskudskapacitet på en form for infrastruktursbørs.

Det ville naturligvis forudsætte en del mere standarder (som uden tvivl kommer med tiden) indenfor IaaS løsninger, men for at sætte det lidt mere i perspektiv kan man i overført betydning sammenligne det med hvordan elselskaberne i dag f.eks. sælger deres overskudskapacitet på elbørser. Virksomheder med varierende behov eller ikke kritiske opgaver ville således kunne få en helt anden tilgangsvinkel til at leje den kapacitet de har behov for. Det ville bestemt ikke appellere til alle, men alligevel, what a game changer that would be.

Der er en god artikel om det på Data Center Knowledge - men husk at der er langt fra tanke til handling, og selvom sådan et koncept har mange attraktive sider i teorien er det ikke nødvendigvis ensbetydende med at det kan og vil blive realiseret :)

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

1 kommentar til “Cloud Exchange”


  1. Kasper smith skrev torsdag d. 21 Januar 2010 kl. 11:22 :

    Ja og Microsoft er startet med BPOS, http://www.microsoft.com/online/business-productivity.mspx
    Hvor de sælger fra Cloud, ligesom Google jo også er godt igang.

Tilføj kommentar