http://www.sunech.com/

En mindre opdatering


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 23 november 2009 kl. 2:05

Okay, der er ikke blevet blogget alverdens på det seneste - men det er jo ikke ligefrem første gang at der har været en længere inaktiv periode, og jeg vil heller ikke påstå at den er ovre endnu. Dog ville jeg lige smide et indlæg med en opdatering på hvad tiden går med samt et par af de interessante videoer og indlæg der har været på det seneste.

For tiden har vi rivende travlt i AW og som om det ikke er nok, så vokser Data Center Map ret voldsomt i øjeblikket og der er blevet sat en del interessante projekter i gang i den forbindelse. Bl.a. begynder vi nu at sælge bannerannoncer på siden efter længere tids efterspørgsel, og som man kan se er vi begyndt at samarbejde med Data Center Knowledge. Indtil videre blot på et lavt plan hvor vi viser nyhedsoverskrifter fra dem og de linker til os i deres menu samt i deres bannerrotation, men der skulle gerne ske mere på den front i fremtiden.

Som om travlheden ikke har været nok, så har det kedelige efterårsvejr budt på både lungebetændelse og influenza over relativt kort tid. Så racercyklen har ikke været luftet så meget på det seneste som den gerne skulle have været, men det kommer forhåbentlig igen :)

Microsoft BPOS & Azure
De fleste der arbejder med hosting har vel gjort deres tanker omkring Microsofts lancering af BPOS og Azure, samt måden de har valgt at gribe det an på og ændre strategien undervejs, og vi er nok mange hostingpartnere der ikke ligefrem er henrykte over deres strategi men omvendt godt kan forstå at det er nødvendigt for dem at foretage nogle drastiske ændringer på dette område. Rasmus Foged har skrevet nogle interessante blogindlæg i den forbindelse der bestemt er et kig værd, de kan findes her.

Bay Area Internet Solutions
Emerson/Liebert har lavet en promotionsvideo for et data center de har arbejdet på sammen med en kunde, Bay Area Internet Solutions, som har et lidt interessant design. Datacentret er lavet som et rum i rum koncept, hvor rummet udenom er en luftkoridoer der hiver kold luft ind udefra. Datacentret er på ca. 7500 m2 og de forventer at kunne køle via deres luftbaserede frikøling i op til 85% af året.

Microsoft Azure Container
Microsoft havde opstillet en af deres 20-fods containere på deres Windows Professional Developers Conference (PDC), som en af deltagerne filmede og efterfølgende har lagt op på nettet:

Nå ja, og så har TDC’s køb af Dong’s fibernet fået lidt opmærksomhed i udlandet hvor de sjovt nok ikke var for begejstrede for at skrive om at TDC har købt noget “Dong” :) Telecom Ramblings.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar