Jim Cramer fra TV kanalen CNBC’s finansprogram “Mad Money” kom med noget af en morsom analyse oven på Equinix køb af Switch & Data, hvor han råder alle folk til at sælge aktierne pga. Intel’s nye Nehalem processorer. Cramers logik går på at når processorerne er 7-8 gange kraftigere end de nuværende, så vil belægningen i datacentre falde med en tilsvarende andel så snart de indtager markedet hvorfor Equinix vil ende med at have 7-8 gange mere ledig plads.
Han mener således at de normale telecom analytikere er for snæversynede, og ikke har gennemskuet den store revolution han har opdaget ved at lytte til nyheder fra Intel. Morsomt, tjek selv videoen her nede og hør hvor gal manden er
Der er selvfølgelig ingen tvivl om at stærkere hardware, stigende virtualisering og flere cloud computing løsninger betyder at der ikke er den samme vækst i colocation efterspørgsel, som der ville have været hvis vi fortsat hang fast i den gamle teknologi. Omvendt er der dog så mange andre faktorer der spiller ind at efterspørgslen stadig er stor og voksende, så galningens teorier holder jo ikke helt vand. Generel vækst på internettet, generelt mere krævende applikationer og stor stigning i firmaer der går fra inhouse datacentre til colocation er blot nogle af disse faktorer.
Jeg har været lidt inde på nogen af de modsatte faktorer i et tidligere indlæg om det voldsomme byggevanvid i London og frygten for en bobbeleffekt. Siden da kom der dog, belejligt nok for de store colocation udbydere, en finanskrise der har været med til at drive efterspørgslen fra enterprise kunder i vejret.



