http://www.sunech.com/

Nye Microsoft datacentre


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 6 Oktober 2009 kl. 14:46

Indenfor de sidste to uger har Microsoft holdt officiel åbning af to nye datacentre som der tidligere har været meget pressedækning omkring, deres førte store datacenter i Europa samt deres første containersatsning i Chicago. Byggeriet i Dublin er på over 28.000 m2 med en indledende strømkapacitet på 5,4 mW mens projektet i Chicago er mere end dobbelt så stort med over 65.000 m2 og 30 mW strøm til at starte med.

Det mest interessante er klart det store datacenter i Chicago, hvor hele stueetageren er indrettet til containere stablet i to lag. Der er ikke så mange containere i datacentret fra starten af, men at dømme ud fra de billeder og oplysninger der er blevet frigivet er der tale om forskellige containere med forskelligt hardware i, og Microsoft har oplyst at kapaciteten på dem rangerer fra 1800 til 2500 containere pr. 40-fods container. Førstesalen er indrettet som et mere traditionelt datacenter, med hævede gulve som således kan udnyttes på samme vilkår som i andre datacentre.

Anyway, i stedet for at skrive mere om dem så tag selv et kig - der kan læses mere officielt om projekterne fra Microsoft om Chicago her og Dublin her, mens der kan ses flere billeder hos Data Center Knowledge for hhv. Chicago og Dublin.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar