http://www.sunech.com/

Højsæson for nedbrud


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 13 Juli 2009 kl. 21:11
Kategorier:
Datacentre
Interxion

Det er højsæson for datacenternedbrud for tiden, nogle pga. tilfældigheder og andre pga. det vejr denne årstid byder på. I følge nogen kilder var de forhøjede temperaturer medvirkende årsag til nogle af de nedbrud jeg omtalte forleden, og nu har Interxion i København tilsyneladende været så uheldige at et uvejr udløste deres brandslukningssystem i flere serverrum.

Eftersigende grundet et voldsomt uvejr blev Inergen gassen ved en fejl udløst i ni serverrum natten til lørdag, hvilket efterfølgende førte til problemer for en del kunder. Selvom Inergen lige netop anvendes i serverrum fordi det ikke skader udstyret, så har flere kunder hos Interxion i forbindelse med episoden oplevet fejlende harddiske.

En ting er at et uvejr udløste det, hvilket i sig selv lyder underligt, men mere interessant er hvordan gassen kunne skade udstyret. Det bliver derfor spændende at se hvad Interxion finder frem til, såfremt de da melder det offentligt ud. Det skulle ikke være et problem med lufttrykket i serverrummet i følge Interxion (selvom One.com angiver dette som årsag i deres driftsnyheder), så spørgsmålet er om det på en eller anden mærkværdig måde har været noget forkert gas eller en forkert blanding. Omend det virker meget mærkeligt.

Shit happens
En ting de seneste to uger har været et godt eksempel på er at uheld sker for alle, og illusionen nogle kunder har om at kvaliteten nødvendigvis er bedre hos de store dyre udbydere vel til dels er blevet gjort til skamme. Dermed bestemt ikke sagt at kvaliteten er dårlig hos Interxion, men blot at fejl kan opstå hos alle.

Nu melder historien intet om hvor store de ni serverrum er, men umiddelbart lyder det som en ret dyr fornøjelse at skulle have fyldt Inergen depotet op igen når så mange rum er blevet udløst.
Der kan læses mere om episoden med kommentarer fra Interxion hos Version2.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar