http://www.sunech.com/

Analyse af Quagga søndag


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 6 Maj 2009 kl. 0:34
Kategorier:
Carriers

Som man næsten kunne forvente har Renesys fået lavet en analyse af Quagga søndagen og det omfang den har haft, baseret på de tonsvis af routingdata de løbende analyserer.

Den første del er bare en masse generel introduktion, men går man længere ned i teksten kommer de ind på AfNOG’s annoncering og Quagga’s håndtering af den. Der er ikke så meget info som man måske kunne have forventet fra Renesys, men der er et par meget interessante grafer der viser lidt om hvor lang tid det tog for de forskellige at få udbedret problemet samt hvilke lande der var blandt de mest berørte.

Kigger man på grafen over mest berørte lande finder man (desværre) Danmark i top20 på niveau med langt større lande som Spanien og Tyskland. I alt har Renesys observeret 14 danske prefixes der var berørt af problemet, hvor mange forskellige udbydere disse fordeler sig på vides så selvfølgelig ikke. Jeg kender dog til tre berørte danske udbydere der i alt annoncerer 12 prefixes, så ergo må der være en eller to andre udbydere her hjemme der ligeledes har været berørt så det alt i alt drejer sig om 4-5 stykker.

Generelt er det egentlig lidt tankevækkende at kigge på hvilke lande der er dominerende på listen i forhold til hvor mange netværk man må antage der befinder sig i dem, da det virker som om at lavtudviklede lande har en større tendens til at være berørt af problemet. Om årsagen er at Cisco/Juniper er for dyrt for udbydere i disse områder eller om det er fordi at man der er dårligere til at holde sit udstyr opdateret vil jeg ikke gisne om, men jeg synes det var en lidt sjov observation.

Anyway, tag selv et kig på Renesys blog.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar