http://www.sunech.com/

Diverse energiartikler


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 9 april 2009 kl. 22:27
Kategorier:
Strøm
Køling

Der har godt nok været mange interessante datacenternyheder de sidste par dage, her i blandt en række interessante artikler og værktøjer i forbindelse med reducering af energiforbrug.

Data Centre Efficiency Maturity Model
Steve O’Donnell fra The Hot Aisle har lavet en model over effektiviseringstiltag datacentre kan tage, som har inddelt de forskellige tiltag i fire forskellige kategorier afhængig af hvor omfattende de er at investere i samt hvor effektive de er i form af reducering af energiforbrug:


Data Centre Efficiency Maturity Model

En meget god ide, som kunne være ret interessant på længere sigt hvis man fik den uddybet mere samt løbende holdt den opdateret med nye tiltag.

Kort over frikøling i USA
The Green Grid har frigivet to kort der viser hvilke områder der egner sig bedst til hhv. væskebaseret frikøling samt direkte luftbaseret frikøling, udarbejdet på baggrund af hvor mange timer i året de forskellige områder lever op til temperatur- og luftfugtighedskrav.
Kortene er desværre kun tilgængelige for offentligheden i den lave opløsning jeg linker til og som nævnt kun for USA, men det kunne være interessant hvis det samme blev lavet over Europa eller for den sags skyld hele kloden.

Der ud over har de også lavet en beregner der kan udregne besparelsen ved frikøling ud fra en række forskellige faktorer som bl.a. antallet af frikølingstimer.

Andre artikler
Data Center Knowledge har skrevet et længere indlæg omhandlende vandforbrug i datacentre samt et indlæg om Data Center Pulse’s oplæg til en datacentermodel lignende OSI modellen vi kender fra netværksverdenen.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar