http://www.sunech.com/

Server hosting & strømforbrug


Skrevet af Sune Christesen søndag d. 5 april 2009 kl. 15:00

Vi løber ofte ind i kunder der ikke forstår at det skal koste mere at hoste f.eks. en ældre server end en nyere energieffektiv server, de forstår simpelthen ikke at der kan være så stor forskel i strømforbruget at prisen ændres. Faktum er dog, at det ofte bedre kan betale sig at købe en ny server frem for at køre videre på gammelt hardware - alene pga. strømforbruget. Ud over at du får mere performance pr. watt, så er strømforbruget også bare normalt en del lavere end hvad det er på ældre servermodeller, hvorfor de løbende omkostninger vil blive lavere.

Generelt går vi meget ind for at vores priser skal være åbne og kunne skræddersyes fuldstændig efter kundernes behov, men mange kunder står forståeligt nok af når de skal vælge hvor meget strøm de skal bruge. En ting er at de ofte ikke ved hvad serveren bruger af strøm, den del er forståelig nok, men en anden ting er at de simpelthen ikke kan forstå princippet i at man skal betale mere afhængig af hvor meget strøm man trækker.

Årsagen er at mange udbydere udbydere vælger at sælge server hosting som et produkt med strøm inkluderet, hvilket vel enten være fordi de har så høj en pris at de er dækket ind eller også fordi de ikke er opmærksomme på problemstillingen og f.eks. blot regner med en kostpris pr. rackplads. Det er dog strømmen der er dyr i dag - ikke pladsen - så naturligvis bør man tage sig bedre betalt for at hoste en server der trækker 2 ampere end en der trækker 0,4 ampere.

Anyway, ud over en opfordring til at udbyderne ændrer strategi så var mit egentlige formål blot at dele nogle gode værktøjer til vurdering af strømforbrug på forskellige servere:

- Dell Datacenter Capacity Planner
- HP Power Calculator
- IBM System x and BladeCenter Power Configurator

Det er tre helt forskellige tilgangsvinkler der er brugt - Dell’s er webbaseret, IBM’s er et (dårligt) program og HP’s er lavet i Excel. Sun har også en god webbaseret beregner, dog desværre ikke en central en men en for hver servermodel. Hvis man søger på “sun power calculator” kan man nemt finde dem for de forskellige modeller.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar