http://www.sunech.com/

CRG West adopterer containere


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 31 Marts 2009 kl. 21:17
Kategorier:
Mobile datacentre

I sidste uge kom der en interessant annoncering fra CRG West, der driver en lang række store co-location faciliteter i USA, om at de i fremtiden vil kunne tilbyde co-location af HP’s POD containere i en række af deres datacentre. Det første bud på en af de store co-location udbydere som tager containere seriøst.

CRG West kan tilbyde at huse de store 40 fods containere i tre af de byer de har datacentre i, og selvom det er HP’s POD de har annonceret om kunne man vel fristes til at tro at de ligeledes kan håndtere andre containere grundet standard størrelsen fra shipping branchen. CRG West’s pressemeddelelse kan ses her mens en oversigt over deres datacentre kan ses på DCM.

Containere og co-location generelt
Nu er det ikke så meget det faktum at lige netop CRG West har annonceret containersupport jeg finder interessant, men mere princippet i at teknologien nu også bliver adopteret i co-location industrien. I CRG West’s tilfælde er der tale om at stille plads til rådighed til kunder der skal bruge en hel container selv, hvilket kan være en interessant skaleringsenhed for store og hurtigt voksende virksomheder, men der ud over har jeg længe spekuleret på containere i et almindeligt co-location miljø hvor der er tale om udlejning af individuelle skabe.

Bevares, de nuværende containermodeller er jo ikke designet til co-location, men forestiller man sig en større containerpark til co-location med containere designet til formålet ville man nemt kunne se en masse fordele i det kontra traditionelle co-location datacentre.
En kort brainstorm giver f.eks.:

+ Mindre antal kunder har adgang til hvert serverrum
+ Mindre antal kunder vil være berørt af eventuelle fejl
+ Nemmere at allokere hele serverrum til en kunde (dog fixed størrelse)
+ Nemmere at adoptere ny teknologi fra container til container
+ Billigere at anvende luftbaseret frikøling direkte ved hver container
+ Nemmere at designe individuelle containere til forskellige strøm/køle behov etc.
+ Typisk mindre etableringsomkostninger end ved traditionelle datacentre
+ Mulighed for kunderne selv kan komme med egne containere
+ Lettere løbende at skalere
Nøgleordene kort sagt: Decentralisering, skaleringsevne, fysisk adskillelse og reducering af CapEx.

Der er selvfølgelig også en del ulemper - f.eks. går man nok glip af nogle stordriftsfordele på nogle områder, men disse opvejes måske af nogle af de andre besparelser. Den største ulempe som jeg ser det, vil formodentlig være hvor vidt markedet er klar til at anerkende løsningen og vælge den frem for traditionelle serverrum. Sidstnævnte er nok den største barriere i øjeblikket, men helt at afskrive teknologien tror jeg ikke man skal.

My 2 cents for now - tjek evt. mit tidligere indlæg om containere generelt.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar