I går gik kursen endnu en gang mod Hannover, Tyskland, for at få overstået det årlige besøg på Cebit. De tre nøgleord der kan sættes på indtrykkene fra datacenterleverandørerne, hvis vi ser bort fra “grøn fanatisme”, går meget hånd i hånd med de tendenser der er set i løbet af den seneste tid - decentralisering, air containment og InRow løsninger.
Air containment
Hot/cold aisle containment var der naturligvis hos stort set alle producenterne, der er dog fortsat en opdeling i hvilken af de to teknologier producenterne anbefaler - mens nogen som f.eks. Schroff havde demosetups til begge typer med. Ud over isolering af gangene var der også stor fokus på isolering af lufthuller i skabene, ud over blanking panels drejede det sig bl.a. om kabelhuller, skabssiderne etc.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
InRow løsninger & decentralisering
Decentralisering af kølingen i form af enten InRow køling, eller direkte heat exchangers oven på eller indbygget i selve skabene, har der været meget snak om i det forgangne år og i forhold til sidste år var det da også noget der var i stort set alle setups frem for at anbefale køling via f.eks. centrale CRAC enheder via hævet gulv.
Ud over decentralisering af køling var der også bud på decentralisering af strømdistribution (ala Eaton’s PDR), hvor APC bl.a. havde et strømdistributionsrack på 30 cm i bredde som derfor matchede InRow enhedernes bredde svarende til et halvt rack. Generelt lader det til at den halve bredde på 30 cm bliver mere udbredt, Conteg havde bl.a. et rack i denne størrelse hvor man kunne montere netværksudstyr i som kunne stå i mellem serverskabene, således at to skabe kunne gøre brug af netværksudstyret i det midterste skab og alt pladsen i selve serverskabene kunne blive brugt på andet udstyr.
![]() |
![]() |
Yet Another Container
Nå ja, og containerne har ingen ende - i år fandt vi endnu en producent af et nyt containerbaseret serverrum. AST har lavet et containerdesign hvor skabene er monteret i en lang række på nogle glideskinner, hvor man så nemt kan flytte skabene lidt frem eller tilbage afhængig af om man skal tilgå dem forfra eller bagfra. Selve grundproduktet er blot en container som er isoleret med brand/emp/spærningssikre vægge og døre samt indrettet med pladser hvor der kan monteres rackskabe, men containeren kan også leveres som en totalløsning med skabe, køling, nødstrøm, brandslukning etc.
Containeren kan leveres i f.eks. 20 eller 40 fods størrelse og er kompatibel med alle standard rackskabe, i 40-fods modellen kan der være op til 17 skabe mens der i deres 20-fods udstillingsmodel var 6 pladser. Den største ulempe umiddelbart var at der ikke var nogen separering af varm og kold luft, de oplyste dog at det var muligt.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Her er en videopræsentation af nogle af mulighederne:
Som sædvanlig en god og spændende tur.
















[…] IBM & Sune Christesen. Video: IBM Presentation & AST […]