Siminn (Tidligere Ventelo/Webpartner) oplevede her til morgen ved 8-tiden et omfattende strømnedbrud i deres primære datacenter på Østerbro i København, som har haft konsekvenser for kunderne hele formiddagen.
Nedbruddet skete i forbindelse med at der blev skiftet over fra at køre på nødstrømsgenerator til bystrøm, hvorefter nedbruddet så vidt jeg har hørt (ikke fra Siminn) opstod som følge af at spændingen fra bynettet var for høj. Driften forventes først normal igen her omkring kl. 13.
Jeg kan ikke umiddelbart komme på nogen helt store sider der hosted i datacentret, men 4-5 timers nedetid om formiddagen en hverdag er nok næppe heldigt for nogen virksomheder hvis forretning er afhængig af at være online.
Det tidligere Webpartner datacenter i Århusgade har tidligere også oplevet med at holde strømmen kørende, i 2004/2005 var der i samme datacenter strømafbrydelse fire gange.
De første to gange grundet problemer med deres UPS anlæg, tredje gang et problem ala denne gang hvor overgangen til bystrømmen også forårsagede nedbrud og fjerde gang skyldes det ligeledes forkert spænding fra bynettet.
Driftsmeddelelsen fra Siminn kan ses her og datacentret kan ses på Data Center Map her.



