http://www.sunech.com/

Fuzion vil på børsen


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 28 Oktober 2008 kl. 14:35

I dagens udgave af Børsen’s vækstdanmark tillæg er der en artikel om århusianske Fuzion, hvor det oplyses at Fuzion satser på at blive børsnoteret i 2012 hvis alt går vel. Ikke på First North som f.eks. Athena, men på OMX som også Mondo er noteret på.

I artiklen nævnes Fuzion’s vækstmål for de kommende år, hvor de forventer at kunne fortsætte sidste års omsætningsvækst på 60% frem til 2012 - dvs. med sidste års omsætning på 12 mio kr. må målet være omkring 125 mio kr. i 2012 hvor børsnoteringen skulle finde sted. Ambitionerne omkring overskuddet er at det i 2010 skal udgøre 10% af omsætningen, mens målsætningen indtil da kun er halvdelen. Der nævnes intet om hvor meget kapital der forventes at skulle rejses, men det oplyses at man forventer at sælge over halvdelen af aktierne.

Udvidelse
Fuzion har for nylig annonceret opførslen af et nyt domicil med datacenter i Stilling ved Skanderborg i starten af 2009, som følge af manglende kapacitet i deres nuværende lokaler i Århus. En udvidelse til at starte med på 1.400 kvadratmeter kontor og 1.000 kvadratmeter datacenter, som på sigt kan udvides til i alt 5.000 kvadratmeter.

I artiklen oplyses det at byggeriet koster 26 mio kr. mens indretningen i første etape forventes at beløbe sig til 8-10 mio kr. Selve byggeriet finansieres af et ejendomsselskab, der efterfølgende lejer bygningen til Fuzion, og indretningen finansieres med hjælp fra banken.

Nu er der jo lang tid til 2012 så meget kan nå at ske inden da, men tillykke med den gode omtale til Fuzion. Læs evt. selv artiklen i dagens udgave af Børsen for flere oplysninger.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar