Før jeg lavede Data Center Map havde jeg kun stødt på begrebet co-location brokering nogle få gange, og troede egentlig ikke det var noget der var særligt meget gang i. Det var heller ikke noget jeg havde nogen planer om at integrere, men da jeg blev anbefalet det af flere udbydere samt kontaktet af nogle brokere tænkte jeg at det da var værd at prøve.
Kort fortalt går det ud på at en virksomhed siger at de skal bruge f.eks. to racks med 16Amp strøm og 10 mbit trafik indenfor et bestemt område samt de øvrige krav de måtte have (f.eks. tilslutning til kabeltv, antenna på taget etc.). I stedet for selv at bøvle med at finde en eller flere udbydere der kan opfylde behovet og indhente tilbud, så vælger de så at få en co-location broker til det som har kontakt til mange forskellige udbydere.
Typisk vil kunden så modtage en række tilbud, og efterfølgende kan de så selv udvælge den de vil handle med. Co-location brokerens arbejde er minimalt, men provisionen er typisk ret høj da det (desværre) kun er få af forespørgslerne der ender ud i en handel.
Provisionen
Da jeg som nævnt ikke selv kendte det store til begrebet valgte jeg at indgå partnerskab med en amerikansk samt en europæisk brokervirksomhed, således at jeg egentlig blot skal videresende de forespørgsler jeg modtager til dem og så laver de alt arbejdet og deler deres provision 50/50 med mig. En god service for brugerne som ikke rigtigt giver mig særligt meget arbejde.
Provisionsmodellen varierer meget fra broker til broker, og det er ikke alle udbydere der er villige til at arbejde under de forskellige modeller da deres margin ikke altid er tilstrækkeligt høj. Den ene samarbejdspartner jeg har tager 10% af værdien på det første år af kontrakten (dvs. oprettelses plus 12 måneders leje) for at formidle kontakten mellem datacentrene og kunderne, mens den anden normalt tager 10% af den månedlige leje i hele den periode aftalen forløber i. Sidstnævnte er genialt, ved større aftaler er provisionen dog ofte lavere end 10%.
Virksomhederne
Selvsagt så gør den store provision at der er mindre fortjeneste for udbyderne, hvilket gør at de kunder der anvender co-location brokering sjældent opnår rabatter som de måske havde fået hvis de havde henvendt sig direkte. Størstedelen af de virksomheder der gør brug af servicen er dog store virksomheder hvor prisen sjældent er af betydning, og hvor de f.eks. sidder i en hovedafdeling i USA og har behov for at etablere nogle skabe i en by i Europa eller et andet sted i USA - i stedet for selv at sætte sig ind i markedet vælger de så den nemme løsning.
At dømme ud fra de henvendelser jeg modtager gennem Data Center Map er konceptet langt mere udbredt blandt amerikanske virksomheder end europæiske, da størstedelen af alle henvendelserne (også for Europa) stammer fra amerikanske virksomheder.
Data Center Map
Grunden til at jeg fik lyst til at skrive lidt co-location brokering, var at jeg kom til at tænke lidt over det i dag da det ligefrem er væltet ind med henvendelser:
- Et halvt skab med 2×20Amp & 3 mbit i Phoenix, Albuquerque eller Denver, USA
- To skabe med 16Amp og 3-5 mbit i Genève, Schweiz
- 22 skabe i Kansas City eller Memphis, USA
- 37 kvadratmeter rum i Wien, Østrig
Fire på en dag er ret usædvanligt, i alt har jeg modtaget ca. 100 henvendelser på alt fra en enkelt server med lidt trafik til dedikerede serverrum på 1.000 kvadratmeter. Som nævnt tidligere er succesraten dog desværre ret minimal og mange af kunderne kontakter flere brokere for at få mest muligt at vælge mellem, ellers kunne det nu have været meget sjovt ![]()



