http://www.sunech.com/

Offline efter indbrud


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 10 Juli 2008 kl. 20:09
Kategorier:
Datacentre
Sikkerhed

I december sidste år var der et røveri hos et Verizon datacenter i London samt indbrud hos et andet Verizon datacenter beliggende i Telia PowerCom bygningen i København. To begivenheder, der sammen med det væbnede røveri hos C I Host i November, var med til at bringe den fysiske sikkerhed op til debat fra et andet perspektiv end man typisk ser det fra.

Nu er den så gal igen, efter at et indbrud hos Cable & Wireless i nat gjorde at kunder i et C&W datacenter i røg offline i en længere periode. Datacentret ligger i Watford nordøst for London, og blandt de berørte kunder var flere større websider - bl.a. Financial Times.

Indbruddet
Årsagen skulle i følge en artikel fra The Register være et indbrud i det ubemandede datacenter, hvor kritisk netværksudstyr skulle være blevet stjålet. Intet kundeudstyr, og dermed data, skulle være blevet stjålet under indbruddet men rygterne går der i mod på at der skulle være tale om Cisco udstyr tilhørende Cable & Wireless.

Som de fleste ved kan Cisco udstyr være en dyr fornøjelse at investere i, hvilket vel kan være med til at friste eventuelle tyve. Omvendt er det svært at forestille sig hvilke virksomheder der har behov for udstyr af den kaliber, da man må antage at det er udstyr af en væsentlig kapacitet, og samtidig er villige til at købe stjålet udstyr. Det må derfor være meget begrænset hvem man kan afsætte den slags til, hvorfor det må være bestillingsarbejde hvis de bevidst skulle være gået efter det pågældende netværksudstyr.

Flere oplysninger
Der kan læses mere om episoden hos The Register og Techworld, inkl. udtalelser fra Cable & Wireless. Der kan læses om sidste års røveri hos C I Host i Chicago her, hos Verizon i London her samt indbruddet hos Verizon i Danmark her.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar