http://www.sunech.com/

Artikel om ICE Cube


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 27 Juni 2008 kl. 15:15

Der er en to siders artikel om Rackable’s mobile datacenter, ICE Cube, i Intel magasinet premier IT. Containeren er udviklet i samarbejde med Intel så det er naturligvis blot en reklame for selve produktet, men ikke desto mindre er der mange interessante oplysninger i artiklen.

Rackable oplyser bl.a. at overgangen til containere kom som et naturligt led i deres behov for at opgradere til en højere skaleringsenhed. I starten købte kunderne enkelte servere som skaleringsenhed, men i takt med at behovene voksede kraftigt overgik de store kunder til at købe forudkonfigurerede rackskabe og til sidst i mængder på mellem 50 og 100 skabe ad gangen. Derfor var det logistisk langt nemmere at overgå til en samlet skaleringsenhed i form af en hel container.

Der ud over er der lidt detaljer omkring kølesystemet i Rackable’s løsning hvor man har valgt at fjerne aktive kølere fra selve serverne, for at reducere energibehovet samt mængden af bevægelige dele i serverne. Sammen med overgang til solid state storage i stedet for traditionelle harddiske, vil dette reducere mulighederne for fejl i serverne drastisk.

Artiklen kan læses her (PDF).

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar