http://www.sunech.com/

Interxion uden strøm i timevis


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 22 Maj 2008 kl. 23:18
Kategorier:
Strøm
Interxion

Interxion’s datacenter i Ballerup lider her til aften under et alvorligt nedbrud, som følge af brand i et af datacentrets hovedtavler ved 19-tiden. Branden har efterladt halvdelen af datacentret uden strøm og eftersigende hele datacentret uden køling. Her ved 23-tiden er der fortsat problemer, og Interxion arbejder sammen med elektrikere og DONG på at etablere en nødforsyning.

Følgende mails fra Interxion oplyser om episoden:

Mail 1:
Interxion informs that an explosion has happened in main transformer room at 19:12:03, and the site has lost power and cooling.

Mail 2:
Interxion blev her til aften klokken 19:15 ramt af en storbrand i en strømhovedtavle. På grund af brandslukningen og brandens centrale placering, så forventer Interxion, at alle kunder rammes af strømafbrud som følge af branden.
Interxion arbejder nu sammen med DONG og elektrikere for at reetablere nødstrøm. Interxion vil sende omdateringer om udviklingen og fremskridt på timebasis.
Angående branden hos interxion. Interxion præciserer omkring branden, at branden udelukkende har ramt Interxions infrastruktur, der står fysisk adskilt fra kundernes serverudstyr. Der er derfor ingen kunders udstyr, der er blevet direkte ramt af branden. Branden ser dog ser ud til at ramme strøm og kølesystemerne hos alle kunder.
Interxion vil sende opdateret information omkring reetablering næste gang klokken 21:15.

Mail 3:
Interxion har haft møde med DONG og de elektrikere, der arbejder på at reetablere strømmen. Ca. halvdelen af Interxions kunder er helt uden strøm. Den anden halvdel har endnu strøm og Interxion arbejder på, at reetablere kølingen til den del af datacentret, der har strøm. Indtil nu er kølingen blevet klaret gennem de store vandtank, som Interxion har bygget til netop denne type kriser. Det er endnu for tidligt at sige, hvor lang tid reetableringen af kølingen kommer til at tage. Hvis temperaturen stiger til over kritiske niveauer, så kan Interxion blive tvunget til at lukke for strømmen for at sikre mod skader på kunders udstyr.
Den del af datacentrets strømforsyning, der er blevet ødelagt af branden, kan man endnu ikke komme til. Derfor kan Interxion endnu ikke sige, hvornår denne del af datacentret bliver reetableret.
Næste opdatering fra Interxion vil komme kl. 23:00

Mail 4:
Interxion er nu ved at reetablere køling for de kunder, der ikke har været ramt af strømafbrud. Dette omfatter cirka halvdelen af kunderne. Dette arbejde forventes succesfuldt afsluttet ganske snart.
Når det er sket, så bør halvdelen af kunderne køre med strøm og køl.
Den anden halvdel af kunderne har mistet strømmen og Interxion kan endnu ikke sige, hvornår der er etableret nødstrøm til disse. Arbejdet på at etablere strøm og køl til disse kunder er i fuld gang.
Næste opdatering fra Interxion kommer klokken ca. 23:45 CEST

Datacentret bruges som bekendt af mange udbydere til at udveksle trafik, men huser også rigtigt mange co-location kunder og dermed er også en del websites og online tjenester berørte af nedbrudet. Ud af de større tjenester som nu har været nede i ca. 4 timer kan bl.a. nævnes:

Krak
Computerworld
DK Hostmaster
Just-Eat

Uden at kende detaljer fra sagen, så må jeg sige at jeg føler lidt med staklerne fra Interxion og de udbydere der videresælger ydelser fra Interxion, for selvom man gør sit ypperligste for at opnå et redundant miljø så vil der altid være et eller andet der kan gå galt hvor man så står magtesløs tilbage - og det er ikke altid kunderne er lige forståelige selvom man gør sit bedste for at opnå normal drift igen.

Konsekvenser
Hvilke konsekvenser nedbruddet vil få for Interxion i form af dårlig presseomtale, kompensation overfor kunder etc. må fremtiden vise - det er naturligvis bedre at det er i aftentimerne set i lyset af de gennemsnitlige kunder, men når en virksomhed som f.eks. Just-East er offline en hel aften er det uden tvivl noget der har økonomiske konsekvenser.

At dømme ud fra ovenstående mails er det udelukkende dele af Interxion’s egen infrastruktur der er brændt, og altså ikke noget kundeudstyr, hvorfor man må antage at der ikke skal erstattes hardware jo mindre der kommer skade som følge af overophedning, i den del hvor kølingen har været nede mens strømmen til udstyret fortsat har været tilgængelig.

Om datacentret
Interxion’s københavnske datacenter, der er indrettet i en gammel stikkontaktsfabrik i Ballerup, er for nylig blevet udvidet fra 2000 til 2500 kvadratmeter grundet den store fremgang Interxion har oplevet på det seneste. I år 2006 præsterede den danske afdeling af Interxion et overskud på 25,2 millioner kroner, efter at have kørt med røde tal på bundlinjen i mange år.

Datacentret kan ses på Data Center Map her.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar