http://www.sunech.com/

London bag 45% af EUs vækst?


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 22 april 2008 kl. 23:09

I følge en rapport fra det multinationale ejendomsselskab CB Richard Ellis udvidede europæiske datacentre i 2007 med ca. 160.000 kvadratmeter ekstra plads, i følge selskabet er det 37% mere end væksten i 2005 og 2006 sammenlagt (I følge ZDT).

Dataene er naturligvis ikke helt præcise, men er baseret på de større og velkendte projekter, hvilket derfor alligevel gør at de giver et meget godt billede af udviklingen i udbudet af datacenterplads. Fordelingen af væksten indenfor carrier neutral datacentre på de forskellige markeder har været således:

London: 45%
Frankfurt: 22%
Amsterdam: 18%
Paris: 9%
Madrid: 5%

I følge CBRE skulle London altså stå for 45% af den europæiske vækst, hvilket må siges at være tankevækkende. I øjeblikket er efterspørgslen større end udbudet og det kan være svært at få det ønskede plads i nogle af de populære datacentre i og omkring London, hvilket gør at man ofte skal leje sig ind gennem en anden kunde med overskudskapacitet frem for at leje sig direkte ind hos datacentret. Dvs. priserne i de faciliteter kun går en vej, og det er op ad.

I 2007 har de fleste førende udbydere (Equinix, Interxion, TeleCityGroup etc.) påbegyndt udvidelser på tusindvis af kvadratmeter i og omkring London, og senest har Telehouse Europe annonceret etableringen af et nyt datacenter på 12.000 kvadratmeter i Docklands området. En investering til ca. 800 millioner kroner, hvilket fører en tilbage til tanken omkring datacenterboblen.

Boblen?
Som nævnt er der ingen tvivl om at efterspørgslen er enorm i øjeblikket samt at de store udbydere har svært ved at følge med den, men vil de massive udvidelser fra samtlige udbydere føre til overskudskapacitet? Det er naturligvis ikke at håbe, og man må antage at så store firmaer har nogle analytikere som har lidt mere forstand på den slags end os andre, men det er da foruroligende at se så mange udvidelser taget i betragtning af industriens øvrige udvikling.

Her tænker jeg på at servere bliver kraftigere (mere kraft på mindre plads), mere energivenlige (mere kraft på mindre strøm og lavere kølebehov) og virtualisering vinder frem (mindre fysisk plads på mindre antal servere). Ligeledes ser vi en stor fremgang i udviklingen af mobile datacentre, hvilket i fremtiden måske kunne være en mere fleksibel og attraktiv løsning for nogle virksomheder frem for at leje sig ind i et co-location datacenter. Samtidig er der naturligvis modsigende faktorer, disse vil jeg dog ikke til at komme ind på.

En kort liste over de kortsigtede udvidelser jeg umiddelbart kunne komme på/finde i arkivet:

Equinix: 5.000 m2, 2007
COLT Telecom: 8.500, 2007
Easyspace: 1.500 m2, 2007
BlueSquare: 2.500 m2, Q2 2008
TeleCityGroup: 4.500 m2, Q2 2008

Dvs. godt og vel 22.000 kvadratmeter ekstra plads på en relativt kort periode, og det der er blot nogle af udvidelserne - Interxion har også smidt penge efter udvidelser ligesom flere andre formodentlig også har. Jeg går ikke ud og siger det er dumme investeringer, tvært i mod - de har som sagt sikkert folk der har mere forstand på den slags, men det er da tankevækkende med så massiv vækst - ikke sandt?

Tjek et udpluk af London’s datacentre ud her.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

2 kommentarer til “London bag 45% af EUs vækst?”


  1. ditlev skrev fredag d. 25 april 2008 kl. 9:52 :

    Hey - ja, det er wild west i London lige nu, vi (UK2.net) har valgt at bygge vores egne datacentre, efter at prisen gik fra £384/mdr/rack til £1800/mdr/rack.

    Du har ret i at der er antydninger af datacenterboblen, men på den anden side er der jo intet der tyder på at internettet er ved at stagnere, eller at branchen generelt er på retur…

    Jeg tror dog at de fleste udbygninger og ombygninger af datacentre sigter efter det samme - meget høje - segment, og derfor tror jeg vi vil se en delvis datacenterboble inden alt for længe.

    :)
    Ditlev

  2. Sune Christesen skrev fredag d. 25 april 2008 kl. 10:35 :

    Hvis man har volumen til det, så tror jeg da også helt klart det er den rigtige vej - at bygge selv - jo mindre man leverer ydelser hvor hver enkelt ms latency har betydning (finanssektoren etc.), så er man nok nødt til at punge ud for at være placeret direkte i de centrale datacentre.

    At internettet ikke er stagnerende kan vi vist godt blive enige om ;) men også lige netop derfor vil jeg da tro at carriers frem for neutrale datacentre er en mere sikker investering. HDTV, VOIP, SaaS, CDN etc. får trafikken til at eksplodere i de her år.

    Men ja, du har nok ret i at det er de samme kunder de kæmper om - og har de ikke kapaciteten eller udsigt til at få den indenfor den nærmeste fremtid, så ryger kunderne jo nok til konkurrenterne :) det bliver spændende at se udviklingen indenfor de næste par år.

Tilføj kommentar