http://www.sunech.com/

Torsdagsfilm


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 10 april 2008 kl. 14:51
Kategorier:
Datacentre
Rackspace
Video

Det vrimler med spændende videroer for tiden, primært fra AFCOM’s nyligt afholdte Data Center World i Las Vegas, så jeg laver lige en opfølgning på sidste uges fredagsfilm med diverse interessante datacenter-relaterede film.



Rackspace’s nye hovedkvarter

Robert Scoble fra FastCompany.TV har lavet et længerevarende interview med Rackspace i og omhandlende deres nye hovedkvarter i San Antonio, Texas, der er ved at blive indrettet i et tidligere butikscenter på ca. 100.000 kvadratmeter.

Interviewet er som nævnt ret langt, 38 minutter, men byder undervejs på en del interessante synspunkter på forskellige emner. Der tales bl.a. om fordelene ved lige netop valget af den pågældende lokation samt fordelene de får ved at indrette sig i et tidligere butikscenter kontra selv at bygge helt nye faciliteter. Der ud over kommer de omkring alverdens emner fra medarbejdermotivation til virtualisering. Samlet set en meget spændende video, selvom der godt kunne have været klippet nogle kedelige øjeblikke fra.



ICE Cube videotour

Mark Fontecchio fra Search Data Center har lavet et interview med Rackable hvor han får en tour af deres mobile datacenter ICE Cube, der modsat Data Center Knowledge’s interview byder på en del flere interessante billeder samt nye oplysninger om produktet. Der kan læses lidt mere om ICE Cube og de andre mobile datacentre i mit indlæg om containerbaserede datacentre fra forleden dag.



PDU plug-shileds

Search Data Center har ligeledes lavet et interview med producenten bag nogle nye plug-shields der kan sættes i PDU’er for at forhindre at folk plugger noget i, hvis f.eks. der ikke er mere kapacitet på den pågældende sikringsgruppe og man ønsker at forhindre overload. Umiddelbart synes jeg ikke at kunne se det store potentiale i det, men det er da et meget sjovt produkt alligevel.



Opengate Rack Heat Containment System

Data Center Knowledge har lagt en video op der ligeledes er fra Data Center World, som viser Opengate’s system til at fjerne den varme luft fra rackskabene og øjeblikkeligt føre den direkte tilbage til køleenheden.

Jeg har i øvrigt lavet en ny kategori der hedder video, for at gøre det lidt nemmere at finde rundt i de videoer det efterhånden vrimler med.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar