Efter at være kommet retur fra den årlige tur til Cebit i Hannover, Tyskland, tænkte jeg at jeg lille ville smide en opdatering på dette års messe.
En af de ting jeg havde set mest frem til at se på messen var Sun’s MD S20 (tidligere kaldt Blackbox), og som det fremgår af nedenstående billeder var det da heller ikke noget problem at finde den. Til min store skuffelse var den dog låst og afspærret, og i følge medarbejderen ved den var den kun åben for rundvisning for forudinviterede virksomheder. Skuffende.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
Anyway, det var naturligvis fedt at se “the real thing” alligevel, selvom jeg nu så mest frem til at se den indvendige del. Til min store overraskelse stod vi dog lige pludselig foran en anden container der også viste sig at være et mobilt datacenter - Lampertz Outdoor Room. Ligesom MD S20′eren, så var denne container dog også aflåst og ikke mulig at se uden først at have aftalt det med Lampertz.
![]() |
![]() |
Da jeg senere kom forbi Lampertz stand fik jeg dog en snak med deres nordeuropæiske salgschef, som kunne kaste lidt mere lys over hvad det egentlig var for en container. Ligesom Sun’s MD S20 så er den baseret på en standard 20 fods shipping container, men den adskiller sig fra de andre producenter ved at være en langt mere kundespecifik løsning der indrettes efter den individuelle kundes behov. Dvs. hvor vidt der er hævet gulv, hvor mange skabe der er samt hvor store skabene er helt afhænger af den individuelle kundes behov.
Lampertz kan levere containeren med alle de typiske features man ser i et serverrum (køleanlæg, hævede gulve, smoke detection og brandslukningssystem), og containeren lader til at være udviklet med et større fokus på den fysiske sikkerhed end de andre leverandørers produkter. Den er f.eks. lavet i brandhæmmende/beskyttende materiale, er certificeret efter både brand- og indbrudsstandarder, den har EMP beskyttelse og kan endvidere leveres i en skudsikker udgave. Alt dette kan der læses mere om på Lampertz side.
I følge Lampertz havde de haft produktet i et års tid, men det er tilsyneladende et produkt der er blevet fuldstændig overset i dækningen af den nye trend med mobile datacentre, hvor Verari senest meldte deres deltagelse. Ud over mobile datacentre ligger Lampertz fokus på at levere modulbaserede skalerbare “room in room” baserede datacentre samt brandsikre rackskabe der er beskyttet af et stort tykt metalkabinet.
![]() |
![]() |
Ud over mobile datacentre var der naturligvis også masse af andre spændende produkter.
Blandt rackproducenterne (Rittal, APC, Saifor, Knürr, Scäfer etc.) så man et klart fokus på at lave rackløsninger til hot/cold aisle setups, hvor den kolde gang var lukket inde via et loft ovenover fra skab til skab samt en dør i gangens ender. Denne teknologi er før i tiden primært set som et alternativ til f.eks. cages, hvor man hvis man havde mange skabe kunne danne sig sit eget lille primitive “room in room” koncept inde i et eksisterende serverrum eller kontormiljø. Argumentet for at løsningerne vinder frem igen nu, er dog at man kan isolere den kolde luft fuldstændig i den kolde gang og dermed opnår en langt mere effektiv udnyttelse af den kolde luft og dermed kan reducere køleomkostningerne.
![]() |
![]() |
Blandt tilbehøret til rackskabene var der stor fokus på PDU’er og KVM over IP løsninger, som begge er vigtige elementer i at opnå fjernkontrol (light out management) i et serverrum. Blandt PDU producenterne virkede det som om at der var langt flere end sidste år og et langt større fokus på måling, power management samt hos nogle modulbaserede løsninger, hvor PDU’erne kunne kombineres af forskellige stiktyper efter behov. På KVM over IP området virkede det også som om der var flere leverandører end sidste år, og det store fokus ved de fleste var udvidelse af de traditionelle KVM setups med virtual media support.
Nå ja, og inden vi tog af sted havde min makkers kæreste bagt kage så vi havde lidt til vejen

Igen i år en rigtig spændende tur der både bød på gode oplevelser og kontakt til potentielle leverandører, vi skal i hvert fald helt sikkert af sted igen næste år.














Rich Miller har smidt en lille opfølgning for at få kendskabet til Lampertz Outdoor Room ud: http://www.datacenterknowledge.com/archives/2008/Mar/12/lampertz_outdoor_room_in_a_container.html