I løbet af de seneste par dage er der kommet et par interessante artikler omkring datacenterflytning (muligvis inspireret af den katastrofale datacenterflytning Hostway foretog i slutningen af Juli, som fik stor opmærksomhed i medierne).
Først og fremmest har ZDNet skrevet en artikel ved navn Shifting data centres successfully, som indeholder en lang række råd og overvejelser, og derefter har Pete Sacco fra PTS Data Center Solutions skrevet første del af en kort artikelserie ved navn Plan Your Data Center Move.
Begge artikler har fokus på flytning af hele datacentre, men indeholder dog også masser af brugbare råd og overvejelser for mindre virksomheder, der måske kun flytter enkelte servere eller enkelte rackskabe.
Den første artikel er primært tiltænkt virksomheder der selv ønsker at varetage processen, og kommer således med råd i den forbindelse, mens den anden er tiltænkt virksomheder der overvejer at søge ekstern hjælp.
Alt i alt lidt interessant læsestof hvad en man står foran en flytning eller ej, og jeg vil passende slutte af med at citere Brien M Posey fra hans ZDNet artikel:
“The key to a successful move is planning, planning, and more planning”
- Det kunne ikke være mere sandt, uanset hvilken størrelsesorden man foretager en flytning i. Som nævnt i artiklen bør man også forberede sig på worst case scenario, og tage højde for at der kan forekomme defekt udstyr. Servere, PDU’er, switche etc. der kører 24/7 i lang tid, kan godt stå af når de først slukkes efter lang tids drift.



