http://www.sunech.com/

Arkiv for Juli 2007

Arbejdsmiljøet i serverrum


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 31 Juli 2007 kl. 10:52
Der er endnu ingen kommentarer

En meget lidt diskuteret, men ret relevant, problemstilling i forbindelse med datacentre og serverrum er det arbejdsmiljø de udgør for de medarbejdere der har deres daglige gang i faciliteterne. I den forbindelse er det primært støjniveauet der tænkes på, men i nogle datacentre kan luftkvaliteten også være et problem.

Computerworld har skrevet en artikel ved navn “That sound you hear? The next data center problem”, der lige netop fokuserer på støjniveauet som et alvorligt problem i datacentre. Et problem der kan give høreskader, stress samt nedsætte koncentrationen hos medarbejderne og dermed gøre dem mindre effektive.

(more…)

365 Main nedbrud


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 30 Juli 2007 kl. 22:49
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Hosting
Strøm

Den amerikanske datacenteroperatør 365 Main, med i alt 6 datacentre og hjerte i San Francisco, oplevede sidste tirsdag et alvorligt strømnedbrud i deres store datacenter i San Francisco. Nedbruddet berørte bl.a. Technorati og Second Life, men førte også straks til dannelsen af rygter omkring hvad der egentlig var sket.

365 Main vurderede efter hændelsen at op mod 20-40 % af deres kunder i det pågældende datacenter blev berørt af nedbruddet, som varede i 45 minutter.

(more…)

Drivkraften bag outsourcing


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 25 Juli 2007 kl. 23:53
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Datacentre
Læsestof

SearchDataCenter.com har skrevet en interessant artikel omkring drivkraften bag outsourcing af datacenterdrift, samt hvilken fremtidig udvikling der kan være at forvente.

Artiklen er baseret på udtalelser fra Daniel Golding fra Tier 1 Research, som for et par måneder siden udgav deres store årlige datacenterrapport omhandlende udbud og efterspørgsel på datacentermarkedet.

(more…)

Jordskælvssikring i datacentre


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 21 Juli 2007 kl. 13:17
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Ny teknologi

Jordskælvssikring i datacentre er ikke rigtigt noget vi tænker over i vores del af verden, men kigger man øst på mod f.eks. Japan så er det en meget vigtig overvejelse at have med. I Japan, og andre områder der ofte er ramt af jordskælv, vil traditionelle datacentre ikke være tilstrækkelige.

Generelt er der fare for at skabene rykker sig eller vælter under en rystelse (og udstyret inden i bliver skadet), men benytter man sig af hævede gulve er der også stor risiko for at gulvet kollapser.

(more…)

Equinix forøger bud på IXEurope


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 20 Juli 2007 kl. 20:30
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Handler
Equinix
IXEurope

Equinix, der for nylig annoncerede at de vil opkøbe IXEurope, har skruet op for budet i håb om at få overtaget aktierne i IXEurope.

Det oprindelige tilbud lød på 125 penny pr. aktie, hvilket ikke faldt i god jord hos IXEurope’s investorer og derfor resulterede i et kursfald på 5,7% efter Equinix’ tilbud, er blevet hævet så der nu tilbydes 140 penny pr. aktie. Årsagen til det højere bud er at der i mellemtiden har været et bud fra en uidentificeret konkurrent, der oversteg Equnix’ oprindelige bud.

(more…)

Første Blackbox på plads


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 18 Juli 2007 kl. 16:54
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Mobile datacentre
Sun

Som jeg for nylig skrev om, så skulle Stanford have den første Blackbox. Den er nu blevet leveret og monteret, hvilket de har taget et par billeder af samt lavet en meget kort lille video ud af (ca. 2 minutter optaget af deres webcam).

Billeder / video kan findes på SLAC’s side.

Interxion Ballerup i fremgang


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 14 Juli 2007 kl. 17:26
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Datacentre
Interxion

Interxion beretter i en pressemeddelelse om at den danske afdeling af den europæiske datacenterkoncern, med datacenter i Ballerup, har fået vendt tallene på bundlinjen, således at de nu har præsteret et årsregnskab med sorte tal i stedet for røde tal.

Som jeg skrev om i april, i forbindelse med at Interxion annoncerede kraftige udvidelser flere steder i Europa, har Interxion i Danmark haft kedelige resultater lige siden de etablerede sig.

(more…)

DK-Hostmaster negligerer sikkerhed


Skrevet af Sune Christesen fredag d. 13 Juli 2007 kl. 19:40
Der er endnu ingen kommentarer

Computerworld bragte tidligere i dag en interessant historie omkring DK-Hostmaster, baseret på en bruger der har fundet en alvorlig svaghed i DK-Hostmaster’s system.

(more…)

Inspiration gennem Second Life


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 12 Juli 2007 kl. 17:15
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Datacentre
IBM

Big Blue, som IBM kaldes, lancerede for noget tid siden “Project Big Green” der skulle promovere deres position som leverandør indenfor miljørigtige datacentre (samt revolutionere deres egne datacentre).

Et af IBM’s mindre stunts i Project Big Green er lanceringen af datacentre i det virtuelle univers Second Life, som skal kunne give inspiration til folk indenfor industrien. I følge dette videoklip skulle bagtanken være at man kan få inspiration til hvordan bl.a. strømudfordringer kan takles.

Det lyder som et meget morsomt stunt (nærmer sig vel nærmest viral markedsføring), men jeg tvivler nu på at det på et professionelt plan vil spille nogen rolle.

Debat om hævede gulve


Skrevet af Sune Christesen torsdag d. 12 Juli 2007 kl. 17:00
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Køling
Læsestof

Et af de meget diskuterede emner indenfor datacenterdesign, er hvor vidt hævede gulve eller overliggende installationer er det bedste. Der er naturligvis klare fordele og ulemper ved begge metoder, og der er således ikke noget entydigt svar på hvad det bedste er (og det afhænger fuldstændig af hvor datacentret ligger og hvad det indeholder). Af samme årsag er emnet nærmest blevet til en religionskrig for nogen, ligesom der findes folk der går meget op i Windows/Linux, PC/MAC og andre lignende modsigelser :)

En debat om lige netop dette emne finder i øjeblikket sted på SearchDataCenter.com, med udgangspunkt i det gratis kapitel fra “Build the Best Data Center Facility” af Douglas Alger, som jeg omtalte forleden.

(more…)

Svinghjul vinder frem som nødstrøm


Skrevet af Sune Christesen onsdag d. 11 Juli 2007 kl. 11:01
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Ny teknologi
Strøm

Med den stærkt voksende interesse der er for miljøvenlige datacentre, ser man primært fokus på at anvende miljøvenlige servere og køling, som kan nedbringe energiforbruget (og dermed også spare datacentret for penge). Derefter er der fokus på at anvende strøm miljørigtige kilder (vand/vindgenereret etc.), men et af de områder man sjældent hører om er energirigtig nødstrøm.

(more…)

Blog om datacenterbyggeri


Skrevet af Sune Christesen tirsdag d. 10 Juli 2007 kl. 21:17
Der er endnu ingen kommentarer

For en måneds tid siden skrev jeg om australske PIPE Networks, der havde sat sig for at bygge et datacenter på 60 dage og blogge med billeder gennem hele forløbet. Rich Miller fra Data Center Knowledge beretter i dag om en lignende blog.

(more…)

.uk runder 6 millioner


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 9 Juli 2007 kl. 11:29
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Domæner

Nominet, der står for det britiske TLD .uk, har annonceret at de har rundet over 6 millioner registrerede domænenavne.

Briterne er stolte af den store mængde registrerede domæner, hvilket er mange for et ccTLD, men som jeg skrev forleden da .dk rundede 800.000 registrerede domænenavne, så er vi langt foran i antallet af registrerede domæner pr. indbygger.

(more…)

Ændringer på bloggen


Skrevet af Sune Christesen søndag d. 8 Juli 2007 kl. 0:27
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Bloggen

Jeg har lavet et par mindre rettelser på bloggen i løbet af de seneste par dage som primært skal gøre den nemmere at finde rundt på, men også gerne gøre den brugbar på andre måder end blot som en informationskilde.

Jeg har derfor fået tilføjet de første “værktøjer” til siden, som er små webbaserede applikationer der kan lette nogle af hverdagens arbejdsopgaver.

(more…)

Skræddersyede Blackbox-løsninger


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 7 Juli 2007 kl. 13:35
Der er endnu ingen kommentarer
Kategorier:
Mobile datacentre
Sun

Den canadiske datacenteroperatør eNation har annonceret at de tilbyder skræddersyede mobile datacentre, baseret på Sun’s Blackbox (læs mere her og her).

I følge en udtalelse fra eNation’s salgsdirektør er der stor interesse i de mobile datacentre (som Sun og Rackable har promoveret meget på det seneste), men mange har måttet indse at det ikke er så “plug and play” som det virker. eNation’s rolle vil derfor være at stå for at specialindrette containerne med indhold samt opsætte dem ude hos kunderne. Umiddelbart kan man konkludere at en del af det smarte ved de mobile datacentre forsvinder, hvis arbejdet omkring implementeringen af en Blackbox er for omfattende og Sun ikke selv bistår i denne proces.

(more…)