http://www.sunech.com/

London boomer


Skrevet af Sune Christesen lørdag d. 23 Juni 2007 kl. 12:38

Jeg har tidligere skrevet om hvordan datacentermarkederne i London, Paris, Frankfurt og Amsterdam boomer, og hvordan de ledende datacentre har svært ved at følge med efterspørgslen. I dag vil jeg berette om en god stak nye datacentre der er undervejs i og omkring de nævnte byer.

XS4ALL åbner nyt datacenter
Hollandske XS4ALL åbner et nyt datacenter i September i år, grundet manglende strømkapacitet i deres eksisterende datacenter. Der vil blive mere strøm tilgængeligt i virksomhedens eksisterende datacenter i 2008, så der igen kan udvides der, men XS4ALL har alligevel valgt at åbne et ekstra datacenter for at kunne følge med den høje efterspørgsel efter co-location.

Det er ligeledes en væsentlig overvejelse for XS4ALL at de bliver i stand til at tilbyde deres kunder hosting på to forskellige lokationer.

COLT åbner nyt datacenter i London
COLT Telecom, der i øjeblikket har 13 datacentre, har annonceret at de bygger et nyt datacenter udenfor London på 8.500 kvadratmeter, som supplement til deres to eksisterende datacentre i London-området.

Det nye datacenter er direkte konsekvens af en aftale med en ny kunde, som strækker sig over 10 år og skulle være den største aftale i COLT’s historie, som skal benytte 2.500 kvadratmeter af datacentrets samlede kapacitet. Udvidelsen har formodentlig også relation til den generelle vækst der er i industrien og særligt London-området, hvor flere datacentre har svært ved at følge med den stærkt stigende efterspørgsel.

Det forventes at det nye datacenter allerede er i drift i slutningen af 2007, men at det først vil være færdigt i 2011.

TelecityRedbus åbner nyt datacenter i London
TelecityRedbus har påbegyndt et nyt datacenter til £50 millioner (ca. 550 millioner kr.) i det centrale London ved navn “Powergate”. Datacentret får en kapacitet på 25 megawatt, ca. 4 kilowatt pr. rack, på trods af de seneste rygter der har været om at London skulle være ved at løbe ind i strømmangel. Der vil være mulighed for op mod 20 kilowatt pr. rack nogle steder i datacentret.

Det nye datacenter bliver på ca. 4.500 kvadratmeter og forventes åbnet i andet kvartal af 2008. Det bliver TelecityRedbus’ ottende datacenter i London, hvor de sidder tungt på markedet.

Datacenterboblen
Ud over de nævnte så har Easyspace og IXEurope tidligere annonceret at de også har nye datacentre på vej i London (på hhv. 1.500 og 5.000 kvadratmeter). Den store tilvækst af datacentre i London-området er interessant, set i perspektivet af mit indlæg om datacenterboblen i går. Der er ingen tvivl om at den nuværende efterspørgsel er større end udbudet, men bliver udbudet for stort med de mange nye datacentre?

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar