Der har længe gået rygter om at Google skulle have et datacenter på vej i Council Bluffs, Iowa. Rygterne startede i april, efter at det kom frem at der var blevet givet rabat på ejendomsskatter til en virksomhed på op mod $48 millioner i løbet af de næste 20 år - en rabat der skulle gavne en internet søgeportal.
Nu skulle det dog være ved at blive officielt, eftersom byggeriet allerede er gået i gang og der er indkaldt til en pressekonference tirsdag.
Som mange af de senest annoncerede Google datacentre, taler vi kæmpe store investeringer. I følge mange medier er der tale om en $600 millioners investering, der vil generere 100-200 stillinger. Betingelsen for den store skatterabat skulle også være minimum 100 fuldtidsstillinger.
Rabatten er et godt udtryk for hvor desperate mange af områderne i USA er for at trække arbejdspladser, og særligt teknologivirksomheder som Google, til deres områder. Der har været tidligere eksempler på reducering af miljøafgifter etc.
Der skulle eftersigende være tale om en grund på lidt over 700.000 kvadratmeter, som vil komme til at indeholde to bygninger. Grunden skulle være specielt attraktiv eftersom den ligger meget tæt på en stor sø, som kan sikre vand til køling i datacentret, samt ligger ca. 3 km fra et nyligt opgraderet elværk som skulle være i stand til at levere 790 megawatts. Fiberforbindelserne i og omkring Council Bluffs skulle eftersigende også være meget gode, og den store skatterabat har formodentlig også spillet en mærkbar rolle i beslutningsprocessen hos Google.
Der kan læses mere hos Omaha World-Herald eller DesMoinesRegister.




Googles behov for at lagre oplysninger stiger hele tiden - især efter at de har intensiveret jagten på den så big brother agtige “personlige søgning”