IXEurope, der er en af Europa’s førende datacenterkoncerner med 14 datacentre fordelt på 4 lande, rapporterede i går om opkøbsinteresse hvilket gav deres aktie et skub i den rigtige retning.
I følge Reuters har flere virksomheder udvist interesse for IXEurope, hvilket muligvis kan føre til et salg. Der spekuleres bl.a. i om Equinix (en stor amerikansk datacenterkoncern) kunne være en mulig køber, bl.a. fordi i marts meldte ud at de havde rejst $250 millioner til bl.a. at finansiere virksomhedens udvidende aktiviteter. IXEurope’s værdi ligger i øjeblikket på over $440 millioner.
Equinix opererer allerede med 16 datacentre i USA (og to nye der åbner i år) samt 4 i Asien/Australien hvilket gør dem til en af verdens førende datacenterkoncerner, dog fortsat med manglende repræsentation i det europæiske marked som i øjeblikket er i kraftig vækst.
En anden mulig amerikansk køber kunne være konkurrenten Digital Realty Trust, der dog allerede er repræsenteret på det europæiske marked med 7 lokationer og derfor ikke et nær så oplagt valg. Uanset hvem der eventuelt skulle købe IXEurope, så vil det i hvert fald betyde skærpet konkurrence for konkurrenter som Interxion og TelecityRedbus, som udelukkende er repræsenteret Europa.
Det kan blive interessant at se hvilke konsekvenser det skulle få hvis de kapitalstærke amerikanske koncerner skal til at battle på det europæiske marked, selvom der formodentlig intet vil ske i lille Danmark (hvor kun Interxion er repræsenteret ud af de nævnte koncerner).



