CRN bragte tidligere i dag en artikel omkring Speednames’s (Ascio’s) forventninger til lanceringen af det nye ccTld .asia.

I artiklen spår Speednames det nye Tld stor succes, faktisk så stor succes at det vil blive det næstmest populære Tld grundet den store mængde brugere der er at finde i asiatiske lande (73 lande og over 60% af verdens befolkning). Noget af en optimistisk udmelding må man sige, som mest af alt lugter af et PR-stunt for at de kan få solgt nogle .asia-domæner dotAsia, som står for .asia endelsen, forventer selv at der bliver registreret over en million domæner i løbet af det første år. Her fra er der dog fortsat lang vej til at blive den næstmest populære endelse.

Jeg er dog enig i at virksomheder som er registreret i regionen bør se om de kan få reserveret de relevante domænenavne, men ligesom ved lanceringen af .eu frygter jeg dog at .asia nærmere vil blive set på som et supplement/bidomæne, og dermed ikke slå i gennem som et populært hoveddomæne. Dermed skal der nok blive solgt en del domænenavne, men verdens næstmest populære domænenavn tvivler jeg på at det bliver - men hvem ved, det kan jo være jeg tager fejl. Jeg er ret overbevist om at nationale ccTld’s samt gTld’s fortsat vil være at foretrække. Længden på domæneendelsen (fire tegn) er heller ikke umiddelbart tiltagende sammenlignet med et på to eller tre tegn.

Aftalen mellem ICANN og DotAsia blev underskrevet i december 2006 og domæneendelsen blev tilføjet til internettets root servere for mindre end en uge siden.
Registreringsperioderne ser således ud:

• Sunrise 1 - Juni/Juli 2007: Statsligt reserverede navne
• Sunrise 2 - September, 2007: Registrerede varemærker
• Sunrise 3 - Oktober/November, 2007: Registrerede virksomhedsnavne
• Land rush auction - Februar, 2008: Er der flere interesserede i domænerne går de til højest bydende
• Live - Marts, 2008: Almindelig registrering (først til mølle)

Afholdelsen af land rush i auktionsform er interessant men på mange måder urimelig. Det er dog svært at afholde landrush på en retfærdig måde, ved .eu var det blot først til mølle, hvilket mange virksomheder formåede at omgås ved at registrere flere fiktive registratorvirksomheder hos EURid, og dermed have en langt større chance for at få registreret gode .eu-domæner.