I de seneste dage har der været en del kontroversielle udtalelser fra medlemmer af Dansk Folkeparti, omhandlende Asmaa Abdol-Hamid der stiller op til folketinget for Enhedslisten. Asmaa Abdol-Hamid er muslim og går med tørklæde, hvilket tilsyneladende ikke falder i god jord hos de pågældende DF-medlemmer.
Først sammenlignede Søren Krarup tørklædet med nazismens hagekors, eftersom det var et symbol på nazisme og tørklædet var et symbol på islam. Hvis han virkelig mener det, så kan man vel også sammenligne det at gå med et kristent kors i en halskæde på den måde.
Derefter gik Mogens Camre ud og udtalte til Nyhedsavisen at folk der gik med tørklæder var nogle hjernevaskede små stakler og at hun trængte til psykiatrisk behandling. Et af argumenterne var tilsyneladende at hvis man troede på hellige krigere der kom i himlen og fik 72 jomfuer, så var man gal. Hvad så hvis man tror på at en fyr der hedder Jesus formåede at dø og genopstå fra de døde - er man så mindre gal?
Jeg behøver vist ikke at kommentere så meget her, men på baggrund af den udtalelse er det vist klart hvem der har brug for psykiatrisk behandling.
Det forbavser mig gang på gang når Søren Krarup og Mogens Camre udtaler sig, for det første er det utroligt at man kan være så uvidende og uoplyste som dem, men for det andet er det mig umuligt at forstå hvordan nogen kan stemme på den slags mennesker.
Thumbs up til Asmaa Abdol-Hamid, jeg håber hun kommer ind og beholder tørklædet på, blot for at sætte pisset i kog hos de ekstremistiske DF-medlemmer der kommer med ovenstående udtalelser.



