http://www.sunech.com/

Nedbringning af energiforbrug


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 19 Marts 2007 kl. 22:58
Kategorier:
Datacentre
Miljø
Strøm

TUI (The Uptime Institute), der bl.a. er kendt for deres tier-klassificering af datacentre, afholdte for kort tid siden en konference i Orlando USA, hvor de bl.a. kom med en række simple men gode anbefalinger til datacenteroperatører omkring nedbringning af energiforbruget.

SearchDataCenter.com har skrevet en artikel, hvor de bl.a. samler op på de gode anbefalinger:

  • Slukke ubrugte servere og lagerenheder, baseret på statistikker der viser at 7 til 20 procent servere og lagerenheder typisk er tændt men ikke benyttes
  • Justere/tune aircondition enheder i serverrum, baseret på en undersøgelse af TUI der viser at 10% af alle CRAC’s (Computer Room Air-Conditioners) ikke sendte noget kold luft ud overhovedet, og op mod 25% ikke fungerede hensigtsmæssigt
  • Forbedre airflow i serverrum ved at lukke unødvendige åbninger i hævede gulve, baseret på TUI undersøgelser der viser at kun 40% af luften fra aircondition enhederne rammer deres mål grundet unødvendige åbninger samt dårligt airflow i serverrummet.
  • Afskaffe gamle unødvendige servere ved at samle applikationer på nye platforme eller finde nyere programmer til at afløse dem.
  • Benytte sig af virtualiseringssoftware (f.eks. VMWare, Xen eller Virtuozzo) for bedre udnyttelse af serverne samt nedbringning af den samlede mængde servere.
  • Gøre brug af mere effektiv og energivenligt hardware (typisk processorer og strømforsyninger).

Nogle af rådene er meget logiske, mens andre er nogen man ikke nødvendigvis lige ville tænke over. Selvom rådene er tiltænkt datacenteroperatører, er der dog også en del der kan benyttes af andre, og jeg skal da ærligt erkende at vi sikkert selv kunne lære noget af nogen af dem, og dermed både nedbringe omkostningerne til strøm samt belastningen af miljøet.

Der kan læses mere i artiklen hos SearchDataCenter.com her.

Relaterede indlæg

Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar