http://www.sunech.com/

Domæner til 75 øre?


Skrevet af Sune Christesen mandag d. 19 Marts 2007 kl. 13:04
Kategorier:
Domæner

Domænepriserne er generelt meget dalende, i takt med at der kommer flere og flere domæner til samt flere af processerne omkring domænenavne automatiseres og effektiviseres for at fjerne unødvendige omkostninger.

DK Hostmaster’s seneste prisfald til 36 kr. ekskl. moms for .dk-domæner er dog intet sammenlignet med det stunt CNNIC, The China Internet Network Information Center, har lavet. Som et forsøg på at få flere brugere til at vælge .cn-domæner fremfor f.eks. .com-domæner, og dermed blive mere uafhængige af omverdenen, har de valgt at nedsætte prisen til en yuan (omkring 75 øre) for et domænenavn. Prisnedsættelsen er støttet af den kinesiske regering.

Der var i slutningen af sidste år registreret lidt over 4 millioner domænenavne i Kina, hvoraf ca. halvdelen var .com-domæner, 44% var.cn-domæner og resten var fordelt på øvrige domæneendelser.

Det bliver spændende at se hvilke konsekvenser prisfaldet får for udviklingen af den kinesiske domæneendelse.

Relaterede indlæg

  • Ingen relaterede indlæg.
Følg svar til dette indlæg via mit RSS feed. Du kan efterlade et svar eller lave trackback fra din egen side.

Tilføj kommentar